Lovende kunstner fra Værløse
Det er lidt provokerende kunst,
Værløse borgeren Kristian Klosterris producerer. Kunstneren er født (1953) og
opvokset i Hareskovby, hvor han også gik i skole. Det var også på Hareskov
Skole, at han fattede interesse for billedkunst, første gang i formningslokalet
og siden begyndte han at male akvarel.
Det boglige var ikke lige noget for
den unge, vordende kunstner, og lysten til at udforske verden drog ham
voldsomt. Han fik job som koksmath på et skib, der sejlede i udenrigsfart, og
de første oplevelser fangede han med et kamera. Fotoapparatet fulgte også med
på senere rejser til bl.a. Grækenland, Tyrkiet, Iran, Indien, Pakistan og
Afghanistan. Khyber passet mellem de to sidstnævnte lande gjorde et stærkt
indtryk, de voldsomme bjerge og dybe dale, men frem for alt de kraftige grønne
og blå farver i naturen. Norge er også et land, som Klosterris jævnligt
besøger, og her er igen disse farver fremherskende i vand, beplantning, himmel
og bjergtoppe. De fotografiske billeder fra rejserne blev brugt som inspiration
til malerier, når han kom hjem.
Imellem sine rejser, har kunstneren
dygtiggjort sig på forskellig måde. Da han var 17 år kom han i lære hos
keramikeren og maleren Erik Nyholm i Jylland. Her lærte han for første gang, at
bruge olie på lærred. Maleriet var i starten ren fritidsinteresse, og bl.a. et
chaufførjob skaffede brød på bordet. Klosterris første udstilling blev i
kælderen på det gamle Værløse Bibliotek (nuværende pædagogisk central, red.) i 1976.
Senere tog han på højskole på Holbæk Ladegård, hvor han begyndte at arbejde med
keramik og kollager.
Efter en periode med arbejdsløshed,
blev Klosterris sat igang med skovarbejde i Hareskoven, og at arbejde med sine
hænder var på flere måder vigtigt for ham. Herefter måtte han igen på
skolebænken, men dennegang på Holstebro Højskole, hvor han mødte sin tidligere
læremester Erik Nyholm. Her prøvede han bl.a. at arbejde med olie og limfarve
på papir. Det blev også til flere besøg i Skedsund i Norge, hvor han er betaget
af den rå natur. Her er skønne farver, specielt når skyggerne bliver helt blå,
siger han. Iøvrigt er Frankrig også kommet på rejselisten, hvor han har prøvet
livet som vintapper, men det blev også til et par mindre udstillinger i landet.
Indtil for nogle år siden var mine
malerier meget strengent opbygget, men så begyndte jeg at gå til croquis
(tegning efter levende model, red.) på Skovhuset. Efter flere besøg på
Skovhuset, begyndte mine former at blive mere runde, inspireret af modellernes
dejlige former, siger Klosterris. Hans billeder må da også siges at afspejle
både den vilde natur og menneskers former, som regel i en kraftig cocktail.
Specielt de blå nuancer rammer præcist og smukt.
Kristian Klosterris begynder nu at
høste frugten af sine anstrengelser, idet der konstant er bud efter hans værker
hos kunstforeningerne rundt om i landet. For at kunne komme rundt med sine
billeder, der ofte er meget store, har han anskaffet sig en ældre folkevogn af
kassetypen. Der er dog stadig måneder, hvor indtægten fra kunsten ikke forslår,
og så må man nødvendigvis søge bistandshjælp eller småjobs, siger han. Han
prøver også at opkøbe gamle møbler i Sverige for at afsyre og siden videresælge
dem. Idag bor Klosterris hos sin mor på Vesterbo i Værløse, hvor kunstværkerne
bliver til i et lille værelse.
Som det sker for andre kunstnere,
bliver Klosterris billeder mere surrealistiske med tiden. Formen opløses og
bliver mere fri, siger han. Man må dog sige, at netop Klosterris forme og
stærke farver er med til at give denne kunstner et varemærke, som har en
markant profil. Måske vil vi om et par år se en Klosterris, der med andre,
mindre afgrænsende virkemidler opnår anerkendelse i videre kredse af
kunstelskere.
Vedel
FOTOTEKST
1.: Kunsten produceres i et lille
værelse i moderens hus på Vesterbo.
2.: "Jeg bærer et dampende
fad" er titlen på denne dreng, der forsøger at fange fuglen, for at få sit
daglige måltid.
3.: Kristian Klosterris viser et
selvportræt, hvor ved staffeliet griber ud efter livet (fuglen).
4.: Et typisk Klosterris-billede er
dette "I et hjørne af paradisets have", der bl.a. illustrerer
syndefaldet.
5.: Dette billede uden titel, er
måske starten på en ny Klosterris, hvor formen bliver opløst.