Med Slangerupbanens åbning
kom byboerne ud på landet, og nogle af dem blev helårsbeboere, og med de
spredte huse opstod efterhånden en villaby – Hareskovby. Der var
imidlertid langt til sognets kirke i Kirke Værløse, og da man i 1918
havde fået Hareskov Skole indviet, mente mange beboere at nu var tiden
inde til at bygge en kirke i området. Der skulle dog gå yderligere 10 år
før Hareskov Kirke var en realitet og kunne indvies.
I de 10 år blev der
udfoldet store bestræbelser for at gøre kirkebyggeriet til virkelighed.
Der blev ydet store pengegaver, holdt bazarer og nedsat en kirkekomité.
Den 18. august 1929 blev dagen hvor Hareskov Kirke kunne indvies under
stor festlighed. Hareskovboerne havde fået deres egen kirke og med den en
kirkegård.
Årene gik, Hareskovby
voksede, og kirken blev for lille. Møder for alle aldersgrupper fra
pensionisterne til de helt unge - herunder også konfirmandundervisningen
- krævede plads. Pladsproblemerne blev løst i 1973 da et privat hus der
lå mellem kirken og præsteboligen blev købt til disse formål.
Menighedshuset ("Huset") på Skandrups Allé 34 er senere blevet
udvidet.
Med tiden trængte kirken
også til at blive moderniseret, og i 1976–77 fandt så en større om-
og tilbygning sted. Arkitekten var Rudolph Gram.
Kirken blev bygget ud med
et nyt kor hvor kunstneren Holmer Trier i korets gavl i tre høje, slanke,
romansk buede vinduer udførte glasmosaik som alterudsmykning. Der kom nyt
præsteværelse og kirketjenerrum. Kirkeskibet blev som følge af
udbygningen større og samtidig lysere.
Under ombygningen blev
der holdt gudstjenester i menighedshuset. Hareskov Kirke blev genindviet
den 17. april 1977, og hareskovboerne kunne tage den nyindrettede kirke i
brug.
Et nyt kapel er senere
taget i brug, og kirkegården har fået en ny bygning med kirkegårdskontor,
redskabsrum og andre nødvendige faciliteter.
Efter flere drøftelser i
det daværende menighedsråd om en tiltrængt udvidelse af kirken så den
fremover kunne danne bedre rammer for de kirkelige handlinger, blev det i
1989 besluttet at udskrive en idékonkurrence til løsning af kirkens
pladsproblemer. Det blev arkitektfirmaet ARKITEKTERNE der kom til at stå
for udformningen af byggeriet.
Den oprindelige kirke
blev forlænget med samme arkitektoniske karakter som det oprindelige bygværk,
men med et afvigende dekorativt mønster i munkestensfacaden således at
det nye på én gang er loyalt over for det eksisterende, men samtidig i
kontrast hertil.
Udvidelsen bestod af et
nyt våbenhus hvor der blandt andet blev indrettet bruderum, garderobe,
toilet og et rum ovenpå til brug for børnekoret.
Herudover blev varme- og
ventilationssystemet i kirken fornyet, og der kom yderligere et par rækker
bænke i selve kirkeskibet. Ved samme lejlighed blev adgangsforholdene til
kirken forbedret.
Byggeriet påbegyndtes i
juni 1992, og Hareskov Kirke blev genindviet af biskop Johannes Johansen
ved en festgudstjeneste søndag den 30. maj 1993.
Kirkegård
Da Hareskovby er
omkranset af forskellig skovbevoksning søges kirkegården holdt som en
skovkirkegård, og den har en samlet afgrænsning af træer mod
omgivelserne. Den er inddelt i forskellige afdelinger til traditionel
kistebegravelse eller til urnebegravelse.
Inventar
Kirkens orgel er bygget
af Th. Frobenius og Sønner i 1970. Det har 2 manualer, pedal, sløjfevindlade,
mekanisk traktur og er på 11 stemmer.
Døbefonten er skænket
af den tidligere menighedsrådsformand, bankbestyrer Sven Lund og hustru.
Den er udført i terrakotta af billedhuggeren Johannes Hansen.
Relieffet i terrakotta på
den ene langside i kirkerummet er udført af kunstneren Gunnar Hansen.
Kirken har fire
messehagler: en violet, en rød, en hvid designet af kunstneren Bodil
Kaalund og endelig en grøn designet af billedkunstneren Adi Holzer.
Kirkens klokker er støbt
i 1928.
På kirkegården på De
Ukendtes Grav findes en skulptur af en ung, knælende pige. Den er
opstillet i forbindelse med markeringen af Hareskov Kirkes 50 års dag i
1979. Johannes Hansen har udført skulpturen.
Stenkrucifikset på
pladsen foran kirkedøren er udført af Niels Helledie.
Hareskov Kirkes børne-
og ungdomskor
Koret havde 25 års-jubilæum
den 26. april 1998. Koret tæller et par og tyve medlemmer, børn fra 4.
klasse og opefter.
Koret blev startet så småt
i 1972 af den tidligere organist Frode Wedel-Brandt og begyndte at fungere
som kirkekor i 1973. Da Frode Wedel-Brandt holdt op, overtog organist
Claus Vilstrup koret. Senere blev der ansat en kirkesanger som i
samarbejde med organisten skulle lede koret. I 1990 blev Inge Bærentzen
ansat som kirkesanger og korleder. Koret har selv skabt en tradition med
at afholde mindst to koncerter årligt: en julekoncert og en forårskoncert.
Medlemmerne får igennem
koret en musikalsk grundviden som de senere kan få megen glæde af, og de
lærer en masse salmer og sange som de aldrig når at lære i skolen. Børne-
og ungdomskoret er medlem af Folkekirkens Ungdomskor som er en
organisation med over 400 børne- og ungdomskor, og derigennem har koret været
med på mange korstævner i stiftet og haft stor glæde af det. For
interesserede børn og unge kan tilmelding ske til korleder Inge Bærentzen.